Trial runs in Denmark

The 14 trial runs in Denmark involved a total of 94 NEETs and 17 professionals, within the following framework:

• Average duration approx. 20 minutes, running up to 45 minutes
• Different devices were used: laptops, stationary computers, smartphones and also large projector screens for presentations
• The results were divided into a) NEETS’ feedback on the usability of the tool and b) professionals’ reflections on the counselling value of the tool
• Observations and considerations from the YIT team members as observers were added

---

Resultater fra testforløb i Danmark, Slovenien og Island – et uddrag

Resultaterne fra testforløbene har dannet grundlag for den endelige form og indholdet af værktøjet og for pædagogiske anbefalinger til brugen af værktøjet.

Tool´et er blevet justeret grafisk og sprogligt, baseret på de unges og de fagprofessionelles tilbagemeldinger i testforløbene. I Danmark blev unge afslutningsvis inddraget personligt ved udformning og prioritering af spørgsmålene i tool´et og ved det grafiske udtryk.

Testforløbene bekræftede, at tool´et er velegnet i formative evalueringsprocesser i overgangen til en erhvervsuddannelse (EUD), såvel som i overgangen fra uddannelse til arbejdsliv. I danske sammenhænge har tool´et mere specifikt vist sig anvendeligt i følgende orienterings- og udviklingsfaser:

• ved modtagelse på grundforløb 2 (GF 2) i EUD
• lige inden og på grundforløb 1 (GF1)
• i praktikcentre
• for unge før og i jobpraktik
• for unge i de Forberedende Grunduddannelser (FGU) hhv. i EUD-rettet 10. kl., hvis de unge er begyndt at orientere sig mod erhvervslivet

Det unikke er, at værktøjet ikke bedømmer de unges progression, men understøtter dialoger mellem de unge og de fagprofessionelle om de unges progression. Tool´et kan fremme refleksion og erkendelse hos de unge, og det kan samtidig udvide de fagprofessionelles opfattelse af de unge.

Sammenlagt og på tværs af landene blev tool´et vurderet som et værdifuldt instrument i arbejdet med udsatte unge – af de unge selv og af de fagprofessionelle testpersoner. Dog kan tool´et ikke stå alene, men skal tænkes ind i en samlet vejlednings- og læringsproces. Dermed stilles didaktiske krav til de fagprofessionelle.

Pædagogiske konklusioner og anbefalinger

Tool´et er designet til at opfylde et specifikt formål i løbet af en individuel vejlednings- og læringsproces. Værktøjet kan hverken erstatte en tillidsbaseret professionel/unge relation eller andre metoder.

Timing og rammer

De unge skal have opnået en vis personlig stabilitet og være åbne over for at ´se fremad´ før værktøjet kan anvendes med en positiv effekt.

Det rette tidspunkt for anvendelse er afhængigt af den enkelte unges øvrige proces. Anvendelsen kan foregå som en enkel aktivitet eller som en tilbagevendende begivenhed i rammerne af fx grundforløbet i EUD eller i praktikken.

Forberedelse og introduktion

Selvevalueringen kan udføres individuelt, parvist eller i gruppeprocesser, evt. i en kollektiv sammenhæng.

I hvert tilfælde er det vigtigt at få skabt en rolig og tillidsfuld atmosfære, med en klar tidsramme og evt. mulighed for at følge op efterfølgende. 

Der skal introduceres til formålet, teknikken skal forklares, og der skal informeres om databeskyttelse. Der skal indgås en klar aftale om deling / ikke-deling af resultaterne.  

Hvis tool´et bruges i en gruppeproces, skal denne planlægges og støttes, baseret på kendskab til de unge og under hensyn til gruppedynamikken.

I dialog

Det er de unge, der er i centrum ved selvevalueringen. Dermed skal der gives plads til de unges egne forståelser og umiddelbare besvarelser af tool´ets spørgsmål. De unge kan have behov for en personlig dialog eller at få rådgivning undervejs i arbejdet med værktøjet. De kan også have behov for at være alene om processen. I alle tilfælde gælder, at en fagprofessionel skal kunne være til rådighed undervejs, fx en vejledende underviser, en beskæftigelsesvejleder eller en UU vejleder.

Støtten kan bestå i tekniske forklaringer eller at konkretisere indholdet. Især er det vigtigt at kunne sætte værktøjets spørgsmål i en relevant faglig kontekst for de enkelte unges kompetencer, baggrund, aktuelle livssituation, drømme og mål. Og endelig skal den fagprofessionelle være åben over for nye erkendelser om den unge hos sig selv.

---